Andelsforeningen ligger i et attraktivt område i Lindholm lidt vest for Jernbanebroen og Kulturbroen til Aalborg. Andelsforeningen er en 50+ forening, hvilket vil sige, at man skal være mindst 50 år for at kunne erhverve sig en andel her. Undtaget er dog ægtepar/ samlevende, hvor det er tilstrækkeligt, at den ene i forholdet er over 50 år. Foreningen blev stiftet i 2003 og består af 3 bygninger i 3 etager (stueplan, 1. sal og 2. sal) med i alt 39 lejligheder. Vi har tre typer lejligheder: 9 på 110 kvm, 9 på 105 kvm og 21 på 95 kvm. Alle lejligheder har depotrum i kælderen. Der er elevator til 1. og 2. sal i alle tre bygninger. Andelsforeningen ligger i et trafikalt smørhul: her er kort afstand til busser, tog og lufthavn. Der er gå-afstand til butikker og der er gode muligheder for at motionere/udøve sport og meget mere.